Tandlægeklinikken i Det Hvide Palæ på Lyngby Hovedgade har været ejet af Tandlæge Kirsten Andersen siden 1983 og er derfor en veldrevet klinik med stor erfaring indenfor et hvert felt af tandplejen.
Vi tandlæger samarbejder med flere specialister og kan derfor tilbyde alle typer af behandlinger.
I 2017 er tandlægeklinikken blevet beriget med en ung frisk tandlæge i Anne Mette Kehler, Kirstens datter, som er uddannet fra Københavns Tandlægeskole i 2014 og kommer med den nyeste viden fra tandlægeverdenen.
Klinikken er nu derfor en familiedrevet klinik med et solidt spektrum af faglighed, erfaring og ny viden. Vi holder fast i, at tandlægeklinikken skal forblive en lille hyggelig klinik, hvor der er god relation mellem patienter og tandlæger. De fleste af vores patienter har gået hos os i mange år, og de anbefaler os til familie og venner, så mange af patienterne har ligeledes en relation til hinanden.
Vi modtager løbende patienter fra andre klinikker, som er blevet omdannet et store kæder, fordi patienterne foretrækker, at have en god og tæt relation til personalet på klinikken, og ikke have for mange skiftende tandlæger. At vælge en tandlæge er en tillids sag og det vil vi gerne værne om.
Vi på tandlægeklinikken i Lyngby, Perfekt Smil, glæder os til at byde dig velkommen i vores hyggelige og imødekommende rammer. Vi lægger stor vægt på at give dig en tryg og positiv tandlægeoplevelse, og derfor er omsorgsfuld behandling, god kommunikation og individuel vejledning kerneværdier for os – og vi sørger for, at du går herfra med et perfekt smil!
Tandlæge Kirsten Andersen, uddannet fra Københavns Universitet.
Efter et travlt år med arbejde i Schweiz købte Kirsten tandlægeklinikken i Det Hvide Palæ, på lyngbyhovedgade. Løbende har hun efteruddannet sig på alle områder, her kan blandt andet nævnes æstetisk tandpleje, den perfekte fyldning, rodbehandlinger, rekonstruktioner med kroner, broer, implantater mm. Kirsten tilbyder enhver form for behandling i alm. tandlægepraksis, med stor erfaring.
Tandlæge Anne Mette Kehler, uddannet fra Københavns Tandlægeskole 2014.
Anne Mette har arbejdet som tandlæge siden sin uddannelse i 2014, og har arbejdet både med børn og voksne. Anne Mette har arbejdet i socialt belastet områder, hvor behandlingsbehovet er meget stort, og er derfor kommet godt fra start, og har allerede meget erfaring.
Siden efteråret 2017 har hun arbejdet her på tandlægeklinikken i Lyngby. Anne Mette passer med sit rolige væsen godt ind på tandlægeklinikken. Hun er blid og tager sig godt af sine patienter, en erfaring hun har med sig fra sin tid i børnetandplejen.
Anne Mette deltager løbende i en masse kurser, både i ind og udlandet. Seneste er Anne Mette blevet certificeret inden for brugen af Litewire systemet, som bruges til tandretning
Klinikken står for en fagligt kompetent tandbehandling, der hjælper med at holde dine tænder sunde og stærke livet igennem. For at du kan være sikker på altid at få den bedste behandling, sørger vi for, at vores tandlæger og tandplejere løbende efteruddanner sig. På den måde er vi altid på forkant og opdaterede om den nyeste viden.
Tandlægeskræk er ganske udbredt blandt den danske befolkning. Derfor sørger personalet for en afslappet stemning med beroligende musik og imødekommende lokaler. Personalet er uddannet til at håndtere netop dette aspekt af besøget og ved hjælp af akupunktur sørger vi for et behageligt besøg – hver gang.